Vores persondatapolitik overholder EU’s persondataforordning (GDPR) og dansk lovgivning i øvrigt.
Indsamling af persondata
Aktiv Langeland indsamler disse typer af information:
1) Offentligt tilgængelig information om aktiviteter og aktører, til brug i vores vidensbank.
I en række tilfælde vil kontaktinformation til de nævnte aktiviteter og aktører indeholde persondata. I enkelte tilfælde vil disse data samtidig være af personfølsom karakter, hvis en person står anført som kontakt for eksempelvis en politisk eller religiøs forening. Vi begrænser informationen til det absolut nødvendige og offentliggør den kun,
– hvis den i forvejen er offentlig tilgængelig andetsteds
– og hvis personerne samtidig har givet skriftligt tilsagn til enten os eller til en anden aktør, som vi samarbejder med, og som selv har fået tilsagn til at offentliggøre informationen.
2) Information om personer med særlige kompetencer, til brug i vores vidensbank.
Vores vidensbank rummer også information om personer med særlige ressourcer. Deres persondata er kun er tilgængelig for personer, der er oprettet og godkendt som brugere på vores hjemmeside og samtidig er logget ind. Dette sikrer imod misbrug af informationen fra spambots. Informationen offentliggøres kun med tilsagn fra de nævnte personer og tilsagnet skal fornyes hvert andet år. Hvis det ikke er muligt for os at få tilsagnet fornyet, sletter vi personens oplysninger fra vores hjemmeside.
3) Oplysninger om navn, mailadresse og tidspunkt for seneste indlogning for de registrerede brugere på vores hjemmeside.
Disse oplysninger offentliggøres ikke og er kun direkte tilgængelige for den enkelte bruger og vores webansvarlige.
4) Information om brugere, der besøger vores hjemmeside.
Se ”Cookies og eksterne tjenester” nedenfor.
5) Mailadresser fra personer, der ønsker at modtage vores nyhedsbrev.
Se ”Nyhedsbreve” nedenfor.
Hvis vi indsamler information gennem fysiske blanketter, har kun bestyrelsens medlemmer adgang til disse. Når de ikke er i brug, opbevares de et aflåst sted.
Vi videresælger aldrig persondata til tredjepart.
Cookies og eksterne tjenester
Vi bruger open source-programmet Matomo (https://matomo.org) til webstatistik. Dette program bruger cookies til at registrere dine besøg på vores hjemmeside. Vi bruger anonymiserede IP-adresser, hvor de sidste 2 bytes er maskerede. Det betyder, at vi kan se, hvilken by eller større område en bruger besøger hjemmesiden fra, men vi kan ikke spore den præcise placering. Hvis en bruger har installeret et program i sin browser, der automatisk anmoder hjemmesider om ikke at spore, følger vores statistikprogram anmodningen.
Medmindre en bruger har indstillet sin browser til at afvise cookies, modtages de stadig, hvis brugeren ser indlejrede videoer fra eksterne videoportaler som Youtube og Vimeo. Disse cookies bruges af portalerne til at indsamle webstatistik, som typisk er placeret på amerikanske servere, og til forskellige kommercielle formål.
Brugere kan afvise vores egne cookies ved at klikke på ”Nej tak”. Hvis en bruger ønsker at afvise eksterne cookies fra indlejrede videoer, skal browserens indstillinger ændres, så de afviser cookies automatisk. Dette oplyses på vores hjemmeside.
Nyhedsbreve
Brugere kan tilmelde sig vores nyhedsbreve på hjemmesiden, hvor de aktivt skal bede om at modtage dem.
Vi bruger dobbelt opt-in, hvilket betyder, at modtagere af nyhedsbrevene skal godkende tilmeldingen i en mail. De kan altid afmelde sig nyhedsbrevene ved at klikke på afmeldingslinket i de tilsendte mails.
Vi bruger platformen Brevo til at sende nyhedsbreve og opbevare lister over de tilmeldte. Brevos servere befinder sig indenfor EU (https://help.brevo.com/hc/en-us/articles/360001005510-Data-storage-location).
Rettigheder
Personer i vores vidensbank, brugere af hjemmesiden og modtagere af vores nyhedsbrev bliver altid oplyst om, hvornår vores indsamling af persondata finder sted og til hvilket formål.
Alle kan få oplyst, hvilke informationer vi har registreret om dem ved at henvende sig til vores webansvarlige. Kontaktoplysninger fremgår af vores hjemmeside.
En bruger med profil på hjemmesiden kan altid selv slette sin profil eller ændre sine registrerede data, bortset fra sit brugernavn, ved at logge ind.
Opbevaring af data
Vores databehandler er e-studio ApS (https://e-studio.dk), som opbevarer vores persondata på servere i Danmark.
e-studio ApS tager dagligt backup af hjemmesiden. Desuden tager vores webansvarlige to gange årligt en lokal backup. Den lokale backup af hjemmesiden opbevares utilgængeligt for andre og slettes efter to år.
Hvis vores webansvarlige udskiftes, udskifter vi også de adgangskoder, der giver adgang til hjemmesiden.
Slettepolitik
Hvis en registreret bruger på hjemmesiden ikke har været logget ind i to år, bliver brugerens profil slettet.
Når vi bliver bekendt med dødsfald, slettes afdødes persondata.
Backups, fysiske blanketter og webstatistik slettes efter to år.
Systemmails, der indeholder informationer om oprettelse eller sletning af brugere, opbevares af den webansvarlige i højest 5 år, jfr. Bogføringslovens § 10, og slettes derefter. De sendes kun til vores egne mailadresser, der bruger den samme server som hjemmesiden.
Angreb udefra
Hvis vores hjemmesider bliver udsat for angreb (DDoS eller hacking), melder vi det til Datatilsynet inden 72 timer. Snarest muligt derefter informerer vi på hjemmesiden om, at angrebet har fundet sted.
Klager og tvister
Alle medlemmer har mulighed for at klage over behandlingen af oplysninger ved at kontakte Datatilsynet, jfr. Persondatalovens § 58. Vi anbefaler dog først at kontakte vores webansvarlige.
Enhver tvist mellem Aktiv Langeland og vores brugere afgøres under dansk lovgivning.
Forbehold for ændringer
Bestyrelsen for Aktiv Langeland forbeholder sig ret til løbende at ændre og opdatere vores persondatapolitik.
De seneste ændringer er godkendt den 10. april 2025.